Joe
Du må undskylde hvis jeg var arrogant.
Jeg har ikke skrevet noget om "normal" - og jeg har aldrig vidst hvad "normal" var, så det beskæftiger jeg mig normalt ikke med.
Det jeg skrev var nu ikke en joke.
Med hensyn til hvor mange der er aktive, så HAR jeg faktisk været inde og kigge. Men i min bog er man altså ikke aktiv fordi man har skrevet noget for 6 mdr siden. Det kan godt være at jeg tager fejl med hensyn til andelen af aktive her - men det vil jo kun være godt. Vi er jo heller ikke normale.
Jeg er ked af at du bliver sur Joe. Det her er en af de få ting jeg VIRKELIG er klog på. Men jeg gider egentlig ikke at sidde og sammenligne tissemænd på det område.
Lad os gribe det anderledes an:
1) Hvad er formålet med forum?
2) Hvad er formålet med at KRÆVE postnummer når man registrerer sig?
3) Er det AFGØRENDE for at man skal have lov at være med - at vi alle kan se folks postnummer?
4) Ville forum fungere afgørende dårligere hvis det var frivilligt at aflevere sit postnummer?
5) Er der en anden måde at skaffe folks postnummer på?
1) "Dette forum er skabt for at give amatøre og proffer mulighed for at dele deres viden om trædrejning." - Det har Rasmus selv skrevet.
2) At vi let kan finde andre trædrejere i nærheden af os selv.
3) NEJ - det mener jeg ikke, men andre kan jo mene noget andet.
4) NEJ - samme.
5) Ja - man kunne for eksempel lave nogle små konkurrencer for brugere der er registrerede med udfyldt profil.
Når folk registrerer sig på forskellige netværk, så gør de det fordi de er motiverede lige i øjeblikket. Det skal være let og hurtigt at komme i gang. Hvis du gør det besværligt for dem, så gider de ikke. Ikke med mindre der er en tilsvarende gevinst lige efter registreringen.
Jeg har siddet med kunder der fandt på ALT MULIGT de gerne ville vide om deres kommende brugere. Og så er det jeg spørger: Hvordan ville følgende se ud?
Du kommer gående ned ad hovedgaden og finder en butik der ser spændende ud. Du beslutter dig for at gå ind. Lige indenfor døren står butiksindehaveren og spærrer vejen:
"Goddag hr. Vær venlig at oplyse mig navn, adresse og postnummer".
Jeg er engang blevet betalt flere hundrede tusinde kroner af en stor fagforening, der insisterede på at tage deres medlemmer igennem flere siders registreringsprocedure. Jeg designede det for dem under protest (jeg var en del af et større projekt) - og jeg gjorde det så let og genialt som overhovedet muligt. De havde løsningen i et par måneder hvorefter de skrottede det - og gjorde som jeg havde sagt.
Jeg siger jo ikke det her fordi jeg vil være krakilsk eller har behov for at være bedrevidende, men fordi jeg gerne vil have, at vores forum skal få succes.
Godt ord igen.