Nu er det ikke for at starte en jammer-tråd, men jeg
har haft brug for at lave en lidt speciel vinprop.
Som nogle af jer ved, fik jeg tre mindre blodpropper
i hjernen for 2½ år siden. Resten af jer har skkert
regnet det ud ved at læse mit vrøvl

I en periode fik jeg mulighed for at følge kursus på et
Hjerneskadecenter.
Hårdt arbejde, fordi man netop bliver nødt til at erkende
hvad man ikke kan og i stedet lære, hvordan man så klarer sig.
Folkene på centeret var formidable til at give råd til,
hvordan man klarer arbejde og resten af dagen. Her bagefter
ville jeg gerne takke med en god flaske - og dertil hører
jo en flaskeprop.
Reslutatet kan andre her på forum gøre bedre, men min hilsen til
de gæve folk er:
- En halv valnød som (halv-) hjerne på toppen
- Guldregn som krop på grund af den regn af guldkorn og gode råd,
de har ladet dryppe på mig.
- Timeglasform som hyldest til de gæve damer
- Valnød igen som fod
- Shellawax på træet, datterens neglelak på den halve valnød - så er
der lidt malerhjerne over det også
Nu kan de da gå og få sig et lille grin, når de kigger på proppen.
VH,
Lars