www.woodturning.dk
http://www.woodturning.dk/forum/

Er der nogen violinmagere her på forum?
http://www.woodturning.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=2376
Side 1 af 1

Forfatter:  DenKedelige [ 04 sep 2011, 13:07 ]
Titel:  Er der nogen violinmagere her på forum?

Eller nogen, der overvejer at prøve?
Og til beroligelse for nogen: NEJ, jeg skal ikke i gang med at bygge en violin
- og slet ikke at dreje én :-)

VH,
Lars

Forfatter:  BowAndFiddle [ 08 sep 2011, 21:15 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Hej Lars

Ja jeg har faktisk overvejet at bygge en violin selv. Jeg meldte mig endda ind i violinbyggerforeningen, var på et kursus, men er så igen faldet tilbage til "overvejelser" ;) . Så jeg holder mig nok til at spille på dem min oldefar lavede.

Forfatter:  DenKedelige [ 09 sep 2011, 12:53 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Har en bog stående, som du måske kunne have haft interesse i at kigge i.
Violin Making - Step by Step af Henry Strobel.
Men den er vist standard-litteratur blandt fiolbyggere..
VH,
Lars

Forfatter:  stig bredsgaard [ 10 sep 2011, 08:55 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Nå, der troede jeg lige at jeg skulle ud og lede efter en Knastfri Europæisk ædelgran til dig!

Forfatter:  Gunnar Langemark [ 10 sep 2011, 12:26 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Man bliver lidt nysgerrig. Jeg har forskelligt guitarbyggerværktøj liggende til den dag jeg får taget mig sammen til at bygge mig en rigtig guitar. Fx har jeg nogle meget fine små fingerhøvle i messing som kan bruges til mange andre ting.

Det dér med ædelgran lyder da godt. Det skal jo også bruges til soundboards til guitarer. ..

Forfatter:  stig bredsgaard [ 10 sep 2011, 16:36 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Hva' fik jeg nu rodet mig ud i!

Hvis du mener det, så sig til.
Vi må af og til ud ( faktisk i denne uge) og hjælpe en skovningsmaskine, der er røget ind i noget, den ikke kan gabe over.
Typisk abies grandis eller Ædelgran abies alba
Så er det ikke noget større problem at smide en ende på 1/4 kubikmeter i bilen.

Du er opmærksom på at det skal have vokset i " den lille istid" i 1600 tallet for rigtig at lyde godt, ikke?

Faktisk kan "moderne" midtsjællandsk ædelgran udmærket anvendes.
Jeg har en god ven, som er en excellent guitarist.
Han fik for 30+ år siden bygget en oktavguitar på Island af en Islandsk instrumentbygger
" FiddluHansi" ( sådan cirka!!).
Dækket var lavet af en ædelgran, fældet på Svenstrup skovdistrikt mange år før.
Senere løb min kammerat tilfældigt på en sjællandsk instrumentbygger, som havde solgt det stykke træ til FiddluHansi og kunne tage min ven ud i skoven og vise ham støddet fra det træ, hans guitar var lavet i.
Må være en spøjs oplevelse at stå med spaden i hånden og glo på resterne af dens maternale ophav.

Det ville iøvrigt ikke være noget større problem for en savidiot af den rette støbning at skære sådan en blok ud i små fikse tærtestykker af totalt spejlskåret træ i frihånd.
Der ville bare være et voldsomt spild i forhold til at få det gjort på en båndsav.

Forfatter:  DenKedelige [ 10 sep 2011, 21:54 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

@ Stig: Min bemærkning om "til beroligelse for nogen" var specifikt møntet på dig :-D
Jeg skal lige forbi et par stadier mere i mit trommeprojekt før jeg kaster mig ud i andet!

VH,
Lars

Forfatter:  Gunnar Langemark [ 11 sep 2011, 19:15 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Det er jo et langtidsprojekt Stig. Flere år fremme i tiden.
Men JO - jeg er faktisk interesseret.
Der VIL blive bygget nogle guitarer om nogle år.
Bare for egen fornøjelse, fordybelse, forgabelse og forgræmmelses skyld.
:D
Jeg nærmer mig langsomt min drejebænk igen. Det meste af værkstedet er pakket ned, men drejebænken og det nødvendigste fik lov at blive stående - hvis nu det utænkelige skulle ske, og mit hus ikke lige var til at sælge. ;)

Et stykke ædelgran eller to, i dimensioner til soundboards - er absolut ikke uden interesse. Næsten al min anchorseal er dog brugt, så jeg skal have fat i en pensel med en sjat på.

Jo - rigtig langsomtvoksende træer med tætte årringe er jo efterspurgte, så hvis de har groet under "den lille istid", er det sikkert det bedste.
Men mindre kan også gøre det.
Følelsesmæssigt har du jo helt ret i, at det må være noget særligt at se det skud hvor det træ stod, som ens instrument er bygget af. Men en træmand som du, går jo til daglig rundt i "forretningsplaner" med flere hundrede års perspektiv. Det er lige før jeg misunder dig den følelse mere, end oplevelsen af naturen hver dag. :)

/g

Forfatter:  stig bredsgaard [ 11 sep 2011, 19:34 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Jeg skal være på udkig et godt exemplar.
Der står en lille flok på 120 år på det gamle Bidstrup skovdistrikt, nu en del af statsskovvæsenet. Der har været pippet om at fælde dem, hvis der dukker en køber op, som vil betale prisen.
Bliver det til noget, kommer vi til at fælde dem.
Der kunne jeg måske finde et stykke.

Forfatter:  stig bredsgaard [ 01 nov 2011, 18:19 ]
Titel:  Re: Er der nogen violinmagere her på forum?

Så var der bid!!!
Vi er ved at skove 119 store graner af forskellig art, som skal sendes til kina.

Der var en stor ædelgran, som havde en skade i den ene side, så jeg blev nødt til at skære en trille af.
Så jeg lavede 3 bookends af den anden side.

De ligger til afhentning.

Skal jeg lave flere, så giv lyd. Vi er igang i to dage endnu, måske er der en anden ædelgran med en skade i een side.
Vedhæftet fil:
P1010088.JPG

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/